Et spørgsmål som man er blevet stillet mange gange mens man voksede op, og sandheden er jo ofte at man ikke har den fjerneste ide om, hvad man godt kunne tænke sig at lave. Man kan være meget påvirket af hvad ens forældre laver, og hvis man har været engageret i det, kan det også sagtens smitte af i en tidlig alder. Det kan også være man vender på et tallerken som voksen, og finder ud af man slet ikke vil foretage sig det alligevel.

Så finder man ud af, at den periode, hvor man havde en anden passion stadig sidder i en, og så ender man med at blive musiker eller måske pianist, eller måske bliver man gamedesigner i stedet for advokat eller revisor eller hvad man ellers troede livet handlede om. Så længe man er lykkelig for det man laver, er der ikke nogen som kan komme og sige til en om det er forkert at bruge sin tid på. Man får noget ud af det og det er det eneste som betyder noget.